Hælspore

En hælspore er en overbelastning af trædepuden under hælbenet, der udspringer fra hælen og breder sig vifteformet ud under fodbuen og frem mod tæernes grundled. Kaldes også for svangsenen.
En hælspore opleves i nogle tilfælde som ømhed i hælen og i andre tilfælde kan der være tale om jagende smerter.

Hvorfor får man en hælspore?
Svangsenen er en del af det elastiske system, der absorberer stød, når vi træder ned på foden, hvor en overbelastning kan udløse en betændelsesreaktion/inflammation i hæftet ved hælbenet.
Yderligere belastninger af hælen kan også resultere i flere små overrivninger af senens proteintråde og dermed fastholde den inflammatoriske proces over en længere periode.

 

Der kan være flere grunde til en overbelastning af svangsenen, f.eks.:
Sko uden ordentlig stødabsorbering kan være skyld i hælspore. For eksempel løbere eller mennesker, der går og står meget på jobbet har brug for sko med god stødabsorbering for at aflaste hælene.

Hvis man er overvægtig forøges belastningen på hælen i gangafviklingen, hvor hælen skal tage imod kraftigere stød på grund af den ekstra vægt.

Mennesker med hulfod, platfod, eller en nedsunken forfod, ses hyppigere med hælsporer, fordi en fejlstilling i foden rykker ved fodens balance.

Hvordan behandles en hælspore?
Har du en hælspore du gerne vil af med er nøgleordet aflastning. Hælsporer vil under alle omstændigheder brænde ud af sig selv, men det kan let tage op til et par år, hvis det ikke bliver behandlet.

Her på ThunboHarder klinikken har jeg rigtig god erfaring med at behandle hælspore.
Jeg bruger en kombination af forskellige behandlingsmetoder som laser, tværmassage, sugekopper og akupunktur.

Desværre findes der ikke nogen “mirakelkur”, men brugt sammen med aflastningsproceduren skal vi nok få dig op på benene igen!